Spiller i denne uge
Sherlock Holmes 2
Instruktør: Guy Ritchie Længde: 2 Timer 10 Min. Censur: 11 År. Genre: Action Medvirkende: Robert Downey Jr., Noomi Rapace, Jude Law, Jared Harris, Eddie Marsan, Rachel McAdams Synopsis: Robert Downey Jr. er tilbage i rollen som verdens mest berømte detektiv, Sherlock Holmes, og Jude Law er tilbage som hans ven og kollega, Dr. Watson, i Sherlock Holmes 2: Skyggespillet. Sherlock Holmes (Robert Downey Jr.) har altid været den mest intelligente mand i rummet. Indtil nu. Et nyt kriminelt geni er løs – professor James Moriarty (Jared Harris) – og ikke alene er Moriarty Holmes’ intellektuelle ligemand, hans ondskabsfuldhed og totale mangel på samvittighed giver ham måske en fordel i forhold til den berømte detektiv. Rundt omkring i verden sker der flere voldsomme hændelser – en skandale vælter en indisk bomuldsmagnat, en kinesisk opiumhandler dør af en tilsyneladende overdosis, bomber går af i Strasbourg og Wien, og en amerikansk stålmagnat dør. Ingen ser nogen forbindelse mellem de tilsyneladende tilfældige begivenheder – ingen, på nær Sherlock Holmes, der opdager et nøje udtænkt spindelvæv af død og destruktion – med en særligt kynisk edderkop i centrum for det hele: Moriarty. Irene Adler (Rachel McAdams), der er kurer for Moriarty, kommer ved en fejl til at give Holmes et spor til opklaringen: et brev til spåkonen Sim (Noomi Rapace). Under dække af at afholde Watsons polterabend opsøger Holmes hende på den beværtning, hun arbejder på. Brevet viser sig at være fra hendes bror, der er taget som gidsel i Moriartys leg med døden. Sim lover at hjælpe Holmes og Watson med opklaringen, hvis de kan redde hendes brors liv. Watson, der egentlig har lagt detektivfaget på hylden, tager først på sin bryllupsrejse, men også den ender takket været Moriarty fatalt, og mens Watson drager af sted med Sim og Holmes, ender hans brud Mary (Kelly Reilly) i ufrivillig husarrest hos Holmes’ excentriske bror Mycroft (Stephen Fry). Holmes opklaring af Moriartys planer bliver farligere, som den fører ham, Dr. Watson og Sim til Frankrig, Tyskland og Schweiz. Men Moriarty er altid et skridt foran og faretruende tæt på at få gennemført sin ondsindede plan. Lykkes den, vil han ikke blot opnå uendelig rigdom og magt, men ændre historiens gang.
Denne Film Vises: Onsdag, Torsdag, Fredag (kl. 19.30) & Søndag - Kl: 19.00
Billetpris 50 kr.